Velkommen til den officielle hjemmeside for Red Eyed Cowboys!

Red Eyed Cowboys spiller country musik, både egne numre og traditionel country. Hertil kommer et gran af både det ene og det andet, så man kan godt forberede sig på at få en oplevelse, der udover en lang række evergreens også rummer lidt irsk, eller lidt traditional folk, eller hvad bandet nu ellers finder på.

Det er tydeligt at bandet nyder at være sammen, når de er på scenen. Sammen med publikum skaber de en dejlig atmosfære og en god stemning. Der er plads til både humor og fællessang med publikum, når de fyrer nogle af de gamle country klassikere af.

Når de er sammen kalder de sig Red Eyed Cowboys!

Alle i bandet har spillet i forskellige bands gennem årene og de har også, hver for sig, undervist i musik, sang og samspil, så det er erfarne musikere der står på scenen, og det er tydeligt at de nyder at spille både egne numre og musik af en dejlig bred vifte store kunstnere, lige fra Alan Jackson, Randy Travis, Willie Nelson til Eagles, CCR og mange flere…

På vej i studiet!

Red Eyed Cowboys udgav deres første CD i 2003 – Countryheart. Efter talrige opfordringer forbereder bandet nu en ny CD. Derfor bruger bandet fortiden en del timer sammen, fordi de planlægger at gå i studiet allerede i efteråret. Med lidt held ser vi den nye CD i foråret 2014

Red Eyed Cowboys optræder til byfester, country festivaller, og i countryklubber landet over.

Tilbage til forsiden.
Booking 75 16 83 39